Ledelse med Appreciative Inquiry – den anerkendende metode
Kursus og workshop om metoden AI, hvor du som deltager får mulighed for at se hvor metoden har anvendelse i din egen organisation.
Hvem kan deltage?
Ledere og koordinatorer samt andre med udviklingsopgaver.
Hvad lærer du?
På dette kursus introduceres du til grundtanken i og et par modeller fra metoden og får mulighed for at overveje din egen AI proces i forbindelse med en konkret ledelsesmæssigt eller organisatorisk sammenhæng.
- Hvad er AI?
- Hvad kan metoden?
- Hvordan anvender du den i din ledelse eller organisation?
AI som metode tilbyder nye måder at kommunikere på og tænke organisatorisk udvikling. AI kan derfor bruges i mange forskellige ledelsesmæssige og organisatoriske sammenhænge: du kan anvende den, når I skal udvikle nye initiativer, i samarbejdsprocesser, og når I ønsker at blive skarpe på jeres værdier.
Sådan foregår det
Vi arbejder i en vekslen mellem oplæg, øvelser og trækker på deltagernes egne erfaringer som casemateriale for på den måde at knytte an til egen praksis.
Kurset afholdes som et dagskursus med en opfølgningsdag. I den mellemliggende periode arbejder du med udvikling og afprøvning af et konkret projekt, hvor du anvender AI-metoden i din forening.
Ring til os på 22430044 og aftal et uforpligtende møde, hvor du kan høre mere om, hvordan vi sammen kan styrke det frivillige arbejde.
Du er også velkommen til at skrive til os på info@kurago.dk